Vi får besøg af Fay Weldon!

Den 1. september udkommer Nye tider, tredje del af Fay Weldons trilogi, Kærlighed og Arv, på dansk. I den anledning har vi fået et scoop, som vi stadig ikke helt er kommet os over. Vi får nemlig besøg af fru Weldon selv på bloggen! (Når man mailer med hende, skriver hun bare ‘Fay’, men jeg er så star struck, at jeg stadig skal tvinge mig selv til at omtale hende sådan).

Dronningen af de bidende satirise romaner har sagt ja til at give os – og jer! – et kig ind i sit skriveværksted og vil blandt andet svare på, om romaner overhovedet ændrer noget i verden.

 

Fay-Weldon-By-Alex-Baker-Photography

Der er noget varmt og vist over 82-årige Fay Weldon (og noget lidt farligt!).

 

Vi kan næsten ikke vente! Men mens vi gør, kan vi jo lige minde om, at Fay Weldon …

… er født i 1931. På hendes blog har hun allerede indsat et dødstal med to spørgsmålstegn (20??), som hun iler med at skrive, at hun virkelig spekulerer meget over. Det forstår man jo godt!

… har skrevet over 40 bøger og er still going strong.

… gerne ytrer sig i samfundsdebatten, ikke mindst om kønnenes kamp. Læs hendes fornøjelige blogindlæg og se, at den gamle dame stadig er en skarp og virkelig morsom debattør.

Psst …! Hold øje med interviewet her på bloggen, hvor vi også har fået lov at udlodde et eksemplar af den nye bog.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *