Vind et mesterværk

Det er ikke så tit, vi giver seks hjerter her på Bogliv. Der skal noget særligt til at give en karakter, der ikke kan toppes. Anna Skyggebjergs Kærlig hilsen Anna er en af de få, der har fået topkarakter. Og nu kan du vinde den! Alt, du skal gøre, er at skrive en kommentar her eller på Facebook. Skriv fx om det bedste råd, du har fået, eller den bedste erindring, du vil give videre. Eller skriv blot, at du virkelig ønsker dig bogen. Så trækker vi lod – you know the drill.

Skyggebjerg, Anna_Kærlig_hilsen_Anna

60 thoughts on “Vind et mesterværk

  1. Det bedste råd jeg har fået er nok dette: Det er ok at være ked af det 1 dag 2 dage ja måske også 3 dage,men derefter er der bare selvynk,man “svælger” i.. Det har været rigtig effektivt for mig at bruge,da jeg til tider kan have en tendens til at gå helt i sort. Jeg kan med dette “mantra” sparke mig selv videre og hive mig selv op. Det virker sikkert ikke for alle,men det har været afgørende for mig,så jeg den dag i dag lever et lidt mere lyst og lykkeligere liv 🙂 Der er selvfølgelig stadig dumme dage men de har ikke magten over mig mere 🙂

  2. Et af de bedste de råd jeg har fået var i forbindelse med at jeg var blevet ramt af en stressrelateret depression, og det med at få ordnet småtingene i hjemmet var svært at overskue. Rådet lød sådan: Hvis det tager mindre end 5 minutter så gør det nu mens du tænker på det, så er overskuet større. – for mig er det et råd jeg stadig i dag 4-5 år senere bruger på de dage der kan være svære at komme igennem pga af alle de bivirkninger, der er i forbindelse med en unipolar lidelse.

    • Kære Sascha

      Det er et virkelig godt råd – hold op, hvor kan man bruge lang tid på at tænke over noget, som er meget hurtigere bare at gøre!

      Du er hermed med i konkurrencen. God weekend:-)

      Kh Ulla

  3. Min morfar har lært mig, at man ikke må hade nogen, der er visse mennesker man bedre kan lide end andre, men man skal respektere alle.

    Derudover har jeg lige fået en lille pige der hedder Anna, opkaldt efter min mormor, så det var jo en sød bog at læse herunder min barsel.

  4. Jeg vil SÅ gerne vinde Annas smukke bog <3

    Jeg kan ikke umiddelbart svare på, hvad det bedste personlige råd, jeg har fået, er, men jeg elsker dette citat (som på sin vis også er et godt råd, og endda et virkelig godt et)

    “Der findes kun én vej til succes – at blive i stand til at leve livet som sig selv” (Christopher Morley).

  5. Jeg har fået så mange gode og brugbare råd af søde og kloge medmennesker livet igennem.
    Et af dem, jeg bruger mest i min hverdag, er, at alle mennesker som udgangspunkt “har grunde”.
    Til at gøre/sige/tænke, som de gør. Det er ikke det samme, som at jeg vil forstå det som gode grunde, men det giver mulighed for at være nysgerrig i stedet for dømmende 🙂
    Så jeg vil meget gerne vinde Annas ikke-dømmende bog!

  6. For 15 år siden, var jeg lige blevet skilt. Vores virksomhed afviklet og jeg blev væltet af reaktionen. Jeg vidste ikke, hvor jeg skulle vende mig hen. Har aldrig forstået, hvorfor jeg kontaktede vores økonomi-konsulent. Vi havde altid kun talt virksomhedsplaner. Men jeg stillede nogle spørgsmål om driften af virksomheden, og hun hørte gennem telefonen, hvordan jeg reelt havde det. Kort tid efter var jeg indehaver af Louise Hay’s bog Helbred dit liv. Den snak med konsulenten og bogen blev et vendepunkt for mig i processen med at blive samlet igen. Må bare erkende, at der findes mange kloge kvinder – også på steder, hvor man ikke lige forventer at finde dem. Tak for dem.

  7. Det bedste råd er, at vi skal forsøge at undgå at sammenligne os selv med vores omgivelser, for de er ikke dig og du er ikke dem..
    Giv slip på forestillinger om, at andre har et meget bedre liv, er mere succesfulde og hvad vi ellers kan digte.. En andens liv er nødvendigvis ikke et meningsfyldt og tilfredsstillende liv for dig.

  8. Det bedste råd jeg har fået, er, at når man skal spise en elefant, er det bedst at gøre det småbidder! Det hjælper mig, når jeg bliver overvældet af forskellige ting.
    Mvh.
    Lisbeth

  9. Jeg har haft antennerne ude efter alt, hvad Anna Skyggebjerg skriver, siden jeg for en del år siden læste hendes gode klummer i Femina – så jeg vil forfærdelig gerne vinde hendes nye bog. Også jeg holder af navnet Anna – for det hed min farmor 🙂

    • Kære Randi

      Jeg havde det præcis på samme måde, inden jeg mødte Anna personligt. De klummer gjorde utrolig stort indtryk! Og ja, Anna er et skønt navn. Du er hermed med i konkurrencen:-)

      Kh Ulla

  10. har fulgt Annas blog i lang tid og elsker hendes altid kloge og nyttige svar. Følte bogen om Introvert var skrevet til mig, og vil elske at vinde “kærlig hilsen Anna”.

  11. Tænker jeg efter selv at have læst den vil give den videre til min veninde, der ofte har sagt til mig at hun savner en klog kvinde hun kan gå til med livets svære spørgsmål, der jo tit ikke er noget svar på..

  12. Jeg synes faktisk, jeg har fået mange gode råd, men ét af dem er nok, at man kun kan gøre sidst bedste….nogle gange kræver vi lidt mere af os selv, uden at være opmærksomme på det.

    Jeg glæder mig til at læse bogen (hvis ikke jeg vinder den her, må jeg jo købe den)

    🙂

  13. Da min veninde sagde til mig, at jeg måtte åbne mit hjerte overfor livet… men også overfor mig selv.
    Det er uden tvivl det smukkeste og mest sårbare råd, der nogensinde er blevet mig givet.
    Kærlig hilsen
    En pige der forsøger at holde sit hjerte åbent. 🙂

  14. Jeg VIL bare læse den bog!!!
    Kender ingen så modig som Anna…. hun rører hjerter med sin ærlighed… sin sårbarhed … det gør hende HELT speciel 🙂 Deep respect…..

    Vibeke

  15. “Introvert” var en øjenåbner for mig og forestiller mig, at “Kærlig hilsen Anna” vil være det samme, så den vil jeg rigtig gerne vinde.

  16. Lyder som en bog der helt bestemt er værd at læse 🙂

    Mit bedste råd, er måske lidt banalt og meget brugt, men ikke desto mindre, virker det – Tro på dig selv og vær ligeglad med, hvad alle andre siger/mener.

  17. Siden jeg som teenager læste “æblemostregelementet” har jeg haft sætningen om “at være til nytte” printet i hjernen som leveregel i tråd med den kultur jeg/vi er født og opvokset i. En god ven bemærkede hertil: “jeg håber bare at være til glæde af og til…” Nu øver jeg mig i at “være til glæde” for mig selv og andre. Det er et dejligt fokus. Mere glæde – mindre pligt 🙂 – Elsker iøvrigt Anna Skyggebjergs skriverier, som er til stor glæde for mig og mange andre. Glædelig søndag til alle!

    • Kære Helle

      Hvis du vil anmelde, kan du sikkert få den fra forlaget – de er mægtig søde:-) Det samme gælder i al beskedenhed min egen bog, hvis du har lyst til at anmelde den? Men selvfølgelig er du også med i konkurrencen:-)

      Kh Ulla

  18. Den bog vil jeg virkelig gerne læse.
    Et af de bedste råd, jeg har fået, er at stoppe op og lytte til min mavefornemmelse. Nogle gange har jeg tendens til at mærke andres følelser bedre end mine egne. Jeg øver mig hver dag 🙂

  19. Første gang jeg stiftede bekendtskab med Anna ekstistens, var i går…. og hvilket bekendtskab, jeg bøjer mig i grusset, efter at have læst Annas svar til en ung kvinde hvis mor er syg. Hun svarer med så stor empati, kærlig, forståelse og livsvisdom, og da jeg læste hendes svar, blev jeg meget bevæget men også meget lettet, for tænk, de følelser, jeg havde i forbindelse med et tab, var der andre der også havde, og samtidig gav hun råd til hvordan sorgen kunne håndteres, for leve med skal “vi” jo. Har bestilt bogen på biblioteket, og kan næsten ikke vente med at få den i hænderne, og det er helt sikkert, jeg MÅ eje den, og vil blive vildt glad for at vinde den, det vil yderligere gøre den til noget helt særligt. ”Alle har brug for en ”Kærlig hilsen Anna”.

  20. Den vil jeg rigtig gerne vinde! Jeg vil glæde mig til at læse viise ord med erfaringer fra eget, levet liv… Jeg er med!

  21. Det bedste råd jeg har fået, og som jeg forsøger at efterleve, er at jeg kan ikke bestemme over andre, men jeg kan bestemme over mig selv. I mit parforhold betyder det selvfølgelig ikke, at jeg har ret til at være egoistisk og egenrådig. Men jeg har ret til at sige til og fra på en respektfuld måde – også selvom vi ikke er enige.

    Anna Skyggebjerg er en klog dame, og jeg håber MEGET, at jeg vinder hendes bog.

  22. Pingback: Tak for de gode råd (og sidste chance for at vinde et mesterværk) - Bogliv

  23. jeg vil gerne være med i lodtrækningen. Det bedste råd jeg har fået er nok, at de bedste ting i verden er ikke ting.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *