Forårshaver fra mesteren selv

_9788771392258

4.5 Stars

Claus Dalby behøver vist ikke den store introduktion. Der findes nærmest ikke det danske haveprogram, han ikke har været en vidende og kreativ del af, og ofte har det været hans egen , smukke have ved Århus, vi har været inviteret ind i.

om020_080513_4890_

Sådan ser ens have ud, når man er haveekspert!

Det er også her, vi starter i denne omgang. Men snart forlader Dalby egen matrikel og drager ud i Europa på jagt efter nogle af kontinentets smukkeste forårshaver. Med hjem bringer han (i bogform) et utal af løg, stauder, buske og træer fra Danmark, Tyskland, Frankrig, Holland og England. Planter i krukker, skovhaver, kolonihaver, herregårdshaver, køkkenhaver og bondehaver. Nye haver og gamle haver. Ultravelfriserede haver og haver, som næsten ligner vild natur – bare pænere. Eksplosioner af blomster i gul, hvid, rosa, lilla og pink.

Bogen indeholder – naturligvis – et imponerende antal virkelig smukke billeder. Sideløbende præsenteres vi også for konkret inspiration til et væld af plantesorter, farvesammensætninger og haveanekdoter. Der er masser af praktisk haveviden pakket ind i alt det smukt blomstrende.

Dalby leverer en ordentlig whopper af en havebilledbog (375 store, fuldfede sider). En velsmagende bid af nogle af verdens smukkeste haver. Forårshaver må være noget i retning af havenørdens velduftende, våde drøm.

For de af os, som har et lidt lavere ambitionsniveau (og hvis haver konstant hærges af fritgående høns og børn) er bogen også vidunderlig blot for billedernes skyld. Den giver et tiltrængt lille forårsløft af sjælen!

BONUS: Tag et smugkig på bogen hos forlaget. Du skal bare klikke her.

Claus Dalby, Forårshaver fra forlaget Klematis.

 

Læsernes bogpris 2017 – mød en af de nominerede

laesernes_bogpris

Den 30. marts kårer Berlingske og Biblioteksforeningen vinderen af Læsernes Bogpris 2017. De ti nominerede forfattere tæller både etablerede kræfter som Søren Ulrik Thomsen og unge forfatterkometer som Olga Ravn. Og så er der “Ravnenes Hvisken“. En fantasybog fuld af bestialske mord, nordiske guder og … Nordjylland.

På Bogliv elskede vi Malene Sølvstens debut, som scorede seks sjældne hjerter hos en meget begejstret ungdomsanmelder. Her kan du læse, hvad den debuterende forfatter selv tænker om at være havnet i feltet til en af Danmarks største bogpriser med en bog, hun egentlig bare skrev til sig selv.

 

Untitled-design-25
Hvordan føles det at være eneste nominerede fantasy-forfatter – og vist den eneste debutant i feltet?
Så vidt jeg ved, er det første gang nogensinde, de nominerer en fantasybog. Det er fedt, at der kommer mere fokus på dansk fantasy, for det er en genre, der spænder meget vidt i læserfeltet. Der bliver skrevet så meget godt dansk sci-fi og fantasy, så det er jeg megaglad for bliver anerkendt. Og så er der det med at være debutant. Sidste år ved denne tid havde jeg ingen idé om alt det, der ville ske. Mit forlag tog en kæmpe chance med mig og har dækket min ryg gennem hele forløbet.

Hvordan tror du det er lykkedes for dig at ende på den liste?
I virkeligheden er vi flere på den liste. Selvfølgelig mig selv, men også min redaktør Sara, de andre dygtige folk på Carlsen, grafikeren Mette Breth og testlæserne med deres friske øjne. Alle har bidraget til, at resultatet landede så godt. Når det er sagt, må jeg indrømme, at jeg selv ikke fattede en brik, da jeg fik mailen om, at Ravnenes hvisken var nomineret. Først troede jeg faktisk, at det var en reklamemail fra Berlingske, så jeg var lige ved at slette den – ret heldigt, at jeg ikke gjorde det.

Hvem læser dine bøger? Hvad er det, som trækker folk ind i det univers, du har lavet i bogen?
Faktisk er det en virkelig bred skare. Alt fra børn på 10 år til voksne over 80. Damer, mænd, drenge, piger, healere, direktører og bibliotekarer. Jeg tror, at jeg har lavet et utilsigtet greb med at skrive om så meget forskelligt. Jeg troede jo ikke, at andre skulle læse bogen. Jeg skrev den til mig selv. Så jeg har bare læsset på af umiddelbart usammenhængende emner, nordisk mytologi, farmakologi og videnskab. Så smækkede jeg et krimiplot oveni krydret med min til tider ret mærkelige humor. Det var ikke bevidst, men måske er det derfor, at bogen tiltrækker så mange forskellige mennesker.

Der har været en del interesse omkring det, at bogen foregår i Nordjylland, måske fordi det ikke er så tit, vi læser bøger, som foregår ude i “udkanten”. Synes du selv, du har skrevet en “udkantsroman”?
Jeg er ikke så vild med det udtryk, “udkanten”. Der er en uheldig tendens til, at bøger, tv-programmer og artikler om steder som Lolland, Sønderjylland og ikke mindst Nordjylland, som jeg selv skriver om, tit handler om druk, arbejdsløshed og incest. Ikke et ondt ord om socialrealisme, men de her steder skal også portrætteres sjovt og skævt, så vi får hele billedet med. Der er en masse mennesker, som bare bor der, har job, familie og venner, og som er glade for det. Det er vildt provokerende altid at blive iscenesat som et problemområde. Ja, der er sociale problemer i provinsen, men der er der i den grad også i de større byer. Jeg kommer selv fra Nordjylland, og det er et spooky, sjovt og cool sted. Der er rigt rum for at udtænke et fantasyunivers der.

Hvad er du i gang med nu?
Jeg lægger, sammen med min redaktør, sidste hånd på Ravnenes Hvisken 2. Det tager langt størstedelen af min tid. Herudover skriver jeg også på et par andre bøger – som måske aldrig når længere end min skrivebordsskuffe. Jeg holder fast i at skrive for fornøjelsens skyld, og i den forbindelse lader jeg mig 100 pct. styre af, hvad jeg synes er sjovt og spændende. Derfor skriver jeg også på andre projekter, der ikke er fantasy, selvom den genre i den grad har fanget mit hjerte.

Afstemningen til Læsernes Bogpris lukker d. 26 marts, så du har stadig ti dage til at få din stemme sendt afsted. Du kan gøre det lige her.

 

Interview med Rasmus Brohave: “Hvad er dit bedste råd til mig?”

I weekenden fyldte Danmarks mest populære YouTuber, Rasmus Brohave, 19 år. Det fejrede han med at udgive en bog, Sådan blev jeg Ramus Brohave, som vi også anmeldte på udgivelsesdagen. Som 40+-digital indvandrer er jeg ikke husstandens mest kompetente til at interviewe en YouTuber (indtil for nylig vidste jeg faktisk ikke helt, hvad det var!). Derfor overlod jeg mikrofonen til Jonas på ni, selv YouTuber og helt klar på, hvordan man interviewer. Hør ham blandt andet spørge Brohave, hvad hans bedste råd er til Jonas, og om hans forældre overhovedet forstår, hvad YouTube er.

Skærmbillede 2017-03-18 kl. 08.15.24

 

YouTuber i hjertet

4.5 Stars “Hejsa alle sammen, og velkommen …”. Sådan lyder det mange gange om dagen hjemme hos os for tiden. Lyden kommer inde fra drenge-crib’en, og årsagen er, at Jonas på ni er blevet YouTuber. Hvilket vil sige, at han har sin egen kanal på YouTube, hvorpå han poster videoer af sig selv, mens han spiller online spil som Minecraft eller laver mad (se fx hans 11 minutter lange tutorial i at lave havregrød). Jeg fatter det ikke. Ligesom jeg heller ikke fatter, at han indimellem er nødt til at stå op klokken 6 om morgenen for at se de videoer, som voksne YouTubere som Eiqu Miller, Zagi MC eller Rasmus Brohave lægger ud.

FullSizeRender-42

Skærmbillede 2017-03-18 kl. 07.18.36

På en måde kan jeg godt lide, at der er noget i hans liv, jeg ikke forstår og endda synes, er lidt odiøst (Alt det skærm! Så useriøst! Ej, helt ærligt, de kaster jo op …). Min generation af forældre har fingrene så langt nede i vores børns liv med legeaftaler og forældresamtaler og generel overvågning, at det nærmer sig det usunde, og jeg er og har selv været en rigtig stor del af det, både som mor og børnebladsskribent. Der må være et oprør og et frirum et sted, og hvis det er YouTube, så okay.

500x0

Alligevel er det rart, at der nu er kommet noget så old school som en bog, der fortæller, hvad YouTube handler om (ud over, at det er der, jeg kan finde sange fra 80’erne, som jeg får spontant lyst til at høre). Rasmus Brohave, der blev kåret til Årets YouTuber ved Guldtuben i 2016, har i en alder af bare 18 år udgivet Sådan blev jeg Rasmus Brohave (med lidt hjælp fra nogle tekstforfattere, ganske vist), og selv om man kan trække på smilebåndet af, at en teenager skriver en ‘selvbiografi’, aftvinger den unge mand også respekt. 210.000 subscriberssin kanal har drengen, der forlod gymnasiet efter blot halvanden måned for at hellige sig sit arbejde med at lægge videoer ud fra dagligdag, rejser og generelle indfald ud på YouTube – og tjene penge på det.

Skærmbillede 2017-03-18 kl. 07.38.53

Klassisk YouTuber-situation. Rasmus sidder hjemme på sit værelse og filmer sig selv, mens han er ved at ringe til en anden YouTuber og lave en prank.

Hvordan det kan lade sig gøre – altså at tjene penge på det – er en af mange interessante spørgsmål, bogen svarer på (og svarene er: reklamer, sponsorater, foredrag – og bøger). Den er nemlig ikke ‘kun’ en gave til Brohaves mange fans, der får masser af skønne billeder og personlig info, der knytter dem endnu tættere til deres idol. Den er også en slags indføring i YouTube for sådan nogle som mig: forældre og andre uforstående, der vil vide, hvorfor deres barn sidder klinet til skærmen og ser på gaming, vlogs og challenges – ord, der i øvrigt optræder i bogens liste over ’ord, du skal kende’. Vi får at vide, hvad der foregår på YouTube, hvorfor det er så fedt at YouTube, og hvilket fælleskab YouTuberne har sammen (blandt andet i netværket Splay). Brohave tager også fat i mindre fede sider af YouTube-livet, som når nogen er haters eller omvendt er så store fans, at de følger efter ham hjem.

2017-03-17 13.21.30

Og pludselig blev det også vigtigt for moren at få en selfie med Brohave. I en alder af 19 år har han en celeb-aura om sig, som er svær at ignorere.

Det er en fascinerende verden, der åbner sig for en uvidende mor og YouTube-novice. Jeg er imponeret over professionalismen og kreativiteten, både den der stråler ud af Brohave selv, da Jonas og jeg møder ham til interview dagen før udgivelsen, og den bogen er lavet med. Samtidig er jeg stadig dybt overrasket over, at man kan leve af det. Og moderligt bekymret over, at det tilsyneladende i dén verden er helt passé med uddannelse. Det er snart et stykke tid siden, Jonas meddelte, at han ikke skal i gymnasiet, han skal bare YouTube. Han er ni, så det tager jeg med ret ophøjet ro. Idolet på 18 siger nu det samme: “Det kan godt være, jeg bliver nødt til at få mig en uddannelse på et tidspunkt, men jeg håber det ikke.” For lige nu har han kæmpe succes. Pigerne græder i lobbyen, inden de skal møde ham, og sponsorerne står i kø. Hvorfor ikke tage chancen? Det er svært at argumentere imod.

Skærmbillede 2017-03-18 kl. 08.15.24Skærmbillede 2017-03-18 kl. 08.15.42

Jeg kan godt lide Brohave, især fordi der så tydeligt er hjerte med i det hele – et hjerte, der strækker sig til en rigtig sød og imødekommende approach til at blive interviewet af en, der er halvt så gammel som ham selv. Men Sådan blev jeg Rasmus Brohave er selvfølgelig ikke først og fremmest til mig, den er til Jonas og de tusindvis af andre fans, Brohave har, og her er masser af guf til dem: fotos, historier fra da Rasmus var lille, gode råd til håbefulde YouTubere. Og det virker. Jonas er svært tilfreds og har bogen med i læsebånd på skolen to dage i træk, så er den læst. Han siger: “Det er en god idé, og det er beskrevet på en god måde – og man får virkelig en øjenåbner, når man læser ting, man ikke vidste! Jeg vidste fx ikke, at han havde været i Afrika og blev virkelig syg og blev nødt til at flyve hjem – og så svarede han ikke på Facebook i noget med 8 timer!.” Otte timer! Jeg fatter det lidt bedre nu.

Sådan blev jeg Rasmus Brohave er udgivet på Carlsen og kan blandt andet fanges på Saxo

Haveidéer til unge gartnere

1686997_1461906959

4 Stars

Det kommer lige om lidt – foråret! Og med det kommer også (i hvert fald hos mig) en sær rumsteren i fingrene, som vil ud og rode i noget jord. I år har jeg tænkt mig, at mine børn skal rode med. Og derfor har jeg været på jagt efter en god bog til begynder-urban farmere.

Lad det være sagt med det samme: Nyberg og Lidströms lille havebog er ikke for hard core havedyrkere. Man sidder ikke tilbage som ekspert i jordtyper, plantesygdomme eller stiklingeformering. Til gengæld bliver ungerne præsenteret for en række overskuelige, hyggelige og nysgerrighedsfremmende haveprojekter, som kan vække appetitten på (endnu) mere jord under neglene.

Projekterne er en skønsom blanding af kreaidéer (à la dekorer din egen blomsterkrukke), opskrifter og dyrkning af nemme planter som solsikke, krydderurter, bønner og kartofler.

Bogen er børnenes egen idébog, og den er fuld af fine illustrationer og trin for trin-vejledninger, som gør, at selv et mindre barn burde kunne bruge bogen med minimal voksen assistance. Mange af idéerne er sjove og godt fundet på. Jeg ville fx aldrig selv være kommet på at så en harelort for at se, hvad der kom op af krukken!

Tag hul på foråret med en tidlig tur i haven. Og tag Nyberg og Lidström med.

Clara Lidström og Annakarin Nyberg, Min havebog fra forlaget Legind.

Begravelse for begyndere

5 Stars Ja, nogle titler er bare så præcise, at det ikke giver mening at lave en ny rubrik. Begravelse for begyndere er en af dem. Første gang, man står med ansvaret for en begravelse, er man – heldigvis, på en måde – begynder i en disciplin, hvor der ikke rigtig er plads til fejl. Måske mest af alt, fordi man pålægger sig selv, at det hele skal være perfekt.

Den situation stod jeg i for en lille måned siden, da min mor døde. Hun havde været syg længe, men det gik hurtigt til sidst, seks dage på hospice, så var det slut, og en tirsdag eftermiddag sad jeg og googlede “bedemand, Frederiksberg” for at finde nogen, der kunne hente min nu afdøde mor inden for 24 timer. Dagen efter sad jeg med en fremmed mand og en kop kaffe og skulle tage stilling til noget så syret som urne-farver, boopgørelse og kistekørsel. Det var overraskende svært.

Da jeg landede hjemme fra hospice, ringede det på døren. Udenfor stod Sisse K. Ibsen, der har skrevet bogen Begravelse for begyndere. Pressemeddelelsen for hendes bog var landet i min inbox med næsten absurd præcision, mens min mor lå og døde, jeg havde skrevet, at den ville jeg godt have pronto, og nu bragte hun den selv ud. Den viste sig at være lige præcis det, jeg skulle bruge: en ‘jordnær guide’, som dens pay off lyder. Overskuelig, letlæst og nænsomt praktisk, delt op i kapitler som Inden det sker, Op til begravelsen, Begravelser i og uden for folkekirken og så videre.

500x0.jpeg

Forfatteren har selv stået i præcis samme situation som mig, men det fylder kun klædeligt. Til gengæld har hun researchet særdeles grundigt og talt med både professionelle, letøvede og andre begyndere i den uundgåelige, men tabubelagte begivenhed, som det at begrave en nærtstående er. Særligt skønt er det, at hun stiller de ‘dumme’ spørgsmål, der opstår: Er alle inviteret til begravelsen? Skal vi flage på halv? Hvad sker der med blomsterne efter kirken? og så vide. Det lyder måske banalt, men tro mig, når du står der, så ved du det ikke.

Begravelse for begyndere lå i min taske hele den uge, der gik, fra min mor døde, til hun belv bisat en kold, men solrig dag i februar. Jeg har noteret i den, og jeg beholder den, for den er bestemt ikke kun for begyndere, men en god, lille ven at have liggende, når de store eksistentielle kriser, som døden ofte kaster de levende ud i, krydser kravet om evnen til at agere ekstremt praktisk ekstremt hurtigt i det samme menneske. Og så slår den et indirekte, stille slag for, at vi taler lige ud af posen om det, det hele ender med for os alle sammen. Det slag vil jeg godt støtte. Tak.

IMG_2903

Blomsterne fra kirken bliver kørt ud på gravstedet og arrangeret fint. Det er rart.

 

Begravelse for begyndere af Sisse K. Ibsen er udkommet på yellow dot books og kan fanges samme sted

Havemåned på Bogliv

Krokus på løgplænen i Frederiksberg Have ( Scan af KOL3886 ) ( Crocus spec. Iridaceae ), planter, Iris-familien, Iridaceae, blomst, blomster, haveblomst, haveblomster, forår, forårsblomster, Frederiksberg Have / Frederiksberg

Foråret er over os! Næsten i hvert fald. Forår er for mig især noget med frø og fingre i nyoptøet jord. Og derfor vil det også vrimle med havebøger på bloggen i denne måned. En ny havebog hver mandag serverer vi, og der bliver noget for både børn, have-ekvilibrister og fattigrøve!

Glæd jer til masser af sol og muld og smukke, smukke blomster!

PS. Billedet er i øvrigt fra Frederiksberg Have, hvor den store plæne lige ved Runddelen hvert år pludselig eksploderer i ellers godt skjulte krokus. Hvis du bor i nærheden så afsti afsted. Det er ikke et syn, man under nogen omstændigheder må gå glip af.

 

Gæsteanmeldelse: Digte, der mærkes

14480579_1242669382450157_82177848854951793_o

Boglivs gæsteanmelder Maria Guldager blev ramt af en digtsamling på en dag, der krævede poesi.

4.5 Stars

Jeg lader fortiden ligge

men igen og igen

rejser den sig op og siger:

Hva så; er du klar?

Ovenstående citat ramte mig stærkt, ligesom digtsamlingen Kviksølvdagdrøm i sin helhed gjorde. Først skimmede jeg lidt i den og så, at den var godt skrevet, men måtte så lade den ligge, til der var tid.

En dag vågnede jeg op med følelsen af ikke at have nære venner, familie, et hjem eller noget fundament under mig. Den dag læste jeg digtsamlingen. To på hinanden følgende gange. Nu har jeg det som, om  jeg: “ånder jeg nu sekunderne”, “skiller mig selv ad, stykke for stykke”, “jeg smager på mig selv”, “jeg kvæles i kødet”, og “er endnu på vej”.

-1

Tommy Heisz har begået en fremragende digtsamling. Den er nem at mærke uden på nogen måde at være hverken banal eller klichefyldt. Han sætter scenen med en kvinde. Hun er gået, han ved ikke, om hun kommer tilbage. Det er country, det sker under indflydelse, det er vinter, og han funderer: “Hun må være kold nu; men hvem er jeg til at skærme? Jeg med alle mine sprækker. Jeg med alle mine løse masker. Hun er derinde, jeg er herinde og skriften er ikke længere til hende”.

Den handler om et – vist nok svundet – parforhold. Et forhold, han betragter, som var det en stumfilm. De falder og hjælper hinanden op. Komisk, men mest for alle andre. Et forhold med figurer fanget i et guldmaleri, et forhold der synker, ligesom han – tydeligt for alle – kæntrer lige om lidt og senere tømmes “for det sidste der gav mening”.

Den handler om at hele efter en nakkeskudt nat og op til flere krige i ligegyldige byer. Han tager til Sverige for at trave, synke, fare vild, måske skrive hjem, men helt sikkert ikke blive “et sørgeligt remake”.

I mindet ender sommeren aldrig, han sidder ved søen med sin kærlighed endnu, med solen i nakken, for aftnernes slutning har han glemt. De er “halvt ædt op af saltvand”.

En kiste vækker ham om natten (natten lever endnu, men midlertidig som et hit eller uden tyngdelov), depressiv som et sjælens Afghanistan. Men han lever i sit fald, for:

Angsten er min andenstemme

den jagedes adrenalin

mit brændstof

Han ser alle andre flygte, og med hans flokfobi er det ikke nemt at drage med, så han forfalder, falder sammen med hende.

Solen står op på samme måde som sidste år, men “intet er det samme”. Den nemme flugt er gennem vinen, men egentlig vil han hjem (til kærligheden)?

Tak, Tommy Heisz, fordi du giver slip, ønsker, ønsker og ønsker, skønt andre har fortalt dig, at barndommen går forrest.

Kviksølvdagdrøm af Tommy Heisz er udkommet på neon og nordlys og kan bestilles på tommyheisz@gmail.com for 200 kr. inkl. forsendelse. 

Ungdomsanmeldelse: Fremragende fantasy

scan0001

Boglivs ungdomsanmelder Jacob Hviid er en dedikeret fantasy-fan, og han er ikke blevet skuffet over den danske mester Kenneth Bøgh Andersens overraskende ekstrabind i serien Den store djævlekrig.

6 Stars Den faldne djævel er en yderst værdig afslutning på Kenneth Bøgh Andersens fantasyserie Den Store Djævlekrig. Bogen fortsætter, hvor Den faldne engel slap, og dermed fortsætter den også det store puslespil, hvis brikker gemmer sig i hvert kapitel. Filip befinder sig stadig i døden, og han må famle sig rundt i forskellige dødsriger, hvor han endnu engang skal agere en slags helvedets detektiv. Bedst som alle troede, at Den Store Djævlekrig var udkæmpet, gør Filip og Satina nogle grufulde opdagelser. De må erfare, at ondskaben er genopstandet og langt fra bekæmpet, og Filip, Jahve og Djævlen kan blive ramt hvor som helst og når som helst. Netop genopstandelsen og det evige liv spiller en stor rolle i dette 6. og sidste bind i serien, hvor der virkelig bliver rodet med timeglassene og døden. Sideløbende med opklaringen må Filip, som hverken er en fordømt, en engel eller en djævel, kæmpe en indre kamp for at blive afklaret med, hvor han hører hjemme – i livet eller i døden. Og den frie vilje, der er et centralt tema gennem hele serien, viser sig i seriens slutning at være et stærkere våben end den almægtige gud.

Læs også: Til blogger-event med Kenneth B

Mange fans var betænkelige ved, at Kenneth Bøgh Andersen genstartede successerien Den Store Djævlekrig. Men han var efter sigende ikke selv helt tilfreds med slutningen i Ondskabens engel, og samtidig følte han sig ikke helt færdig med at skrive om Filips oplevelser. Det virker også, som om han nyder at være tilbage, for Den faldne djævel sprudler af opfindsomhed og byder på velkendte, men også nye ansigter fra den græske og nordiske mytologi, hvis guder kun har evigt liv, hvis der er nogen, der tror på dem. Som læser prøver man konstant at hitte ud af, hvad det er, der foregår i det skjulte, og strikke de mange tråde sammen, som Kenneth Bøgh Andersen har spundet. Men det er næsten umuligt at forudsige, hvad historien vil ende med. Han har virkelig lavet sit hjemmearbejde med en troværdig research, og hans fantasi har skabt nye, spændende perspektiver på historien. Der bliver ikke gjort grin med Gud, og selv om serien berører mange forskellige religioner, forholder Kenneth sig upartisk og respektfuldt.

500x0

Det er fedt at være tilbage i Kenneth Bøgh Andersens forrygende univers, som formår at blive mere og mere blodigt og dystert for hver bog. Jeg så virkelig frem til at få fingrene i denne sidste bog i serien om Den Store Djævlekrig efter den meget åbne slutning i bogens forgænger. Og Den faldne djævel skuffer bestemt ikke. Her er ikke noget sidste slag til forskel fra Ondskabens Engel, som oprindeligt var sidste bind. Den grusomme plan bliver i stedet gennemført i det skjulte, og dette gør, at klimakset nærmest bliver trukket ud over hele bogen, som får et nervepirrende og højt tempo over de 298 sider. Det er derfor utrolig svært at lægge bogen fra sig, for når hvert kapitel slutter med en cliff hanger, forstyrrer det ens sædvanlige sovetider. Man bliver simpelthen nødt til at finde ud af, hvad der videre sker, og hvilken opdagelse Filip nu har gjort sig, som får hele historien til at blive vendt 180 grader. Sproget er flot og til tider poetisk, som når Kenneth beskriver Filips færd gennem livet og døden. Bogens forside prydes af Rasmus Jensens grumme og drabelige illustration af en djævel, der leder tankerne hen på korsfæstelsen, som også spiller en central rolle igennem hele bogen.

Serien har sat tankerne i gang og især fået mig til at se religion, liv og død fra helt andre og nye vinkler.

Der er ingen tvivl om, at Den store djævlekrig står tilbage som et af Kenneth Bøgh Andersens hovedværker. Serien har sat tankerne i gang og især fået mig til at se religion, liv og død fra helt andre og nye vinkler. Kenneth Bøgh Andersen har udtalt, at han havde nemmere ved at skrive om Helvede end om Paradis, hvor alt bare er idyllisk og måske lidt kedeligt. I Helvede har han kunnet opfinde den ene makabre og frygtelige torturmetode efter den anden til at straffe de mange fordømte mennesker, som der tilsyneladende er nok af. Også i dette sidste og 6. bind gæsteoptræder kendte og historiske personer, hvad der giver den ellers så dystre historie noget humor. For eksempel er der en scene, hvor Nelson Mandela og Muppets figurernes skaber, Jim Henson, vælger at male porten til Edens have grøn til stor frustration for portvogteren, Sankt Peter. Netop Jim Henson har været en stor inspiration for Kenneth Bøgh Andersen, har han udtalt i et interview.

12032171_10154264000284129_7645090217366828255_n

Selv om det var noget af et vovestykke at genstarte en succesfuld og afsluttet serie, så har Kenneth Bøgh Andersen formået at give serien sin helt rigtige slutning. hvor han giver alt, hvad en læser kan forlange af spænding, mystik og action.
Derfor fortjener Den faldne Djævel selvfølgelig alle seks hjerter.

Den faldne djævel af Kenneth Bøgh Andersen er udkommet på Høst og Søn og kan blandt andet fanges her

Når livet rinder alt for tidligt ud

medium

5 Stars

For en måneds tid siden var jeg en tur i London, og det var påfaldende, at alle boghandlere havde nøjagtig den samme bog stående prominent placeret midt i deres vinduer: Paul Kalanithis smukke When breath becomes air (på dansk Før jeg forsvinder).

Jeg læste bogen allerede for 4-5 måneder siden og undredes. For egentlig er det noget nær en umulighed, at Kalanithis bog nogensinde skulle ende midt i de største boghandleres udstillinger. Bogen handler om et at de største tilbageværende tabuer: døden. Den er skrevet af et dødsmærket menneske, og er faktisk ikke engang helt færdiggjort. Den er intenst personlig. Ikke en eneste ting ved den rimer på mainstream. Og så alligevel…

Paul Kalanithi er en ung, ambitiøs neurokirurg på nippet til at færdiggøre 10 års benhårde studier, da han en dag studerer et scanningsbillede af et sæt lunger, som helt tydeligt er angrebet af agressiv kræft. Lungerne er hans egne. Pludselig er han forvandlet fra læge til patient. Han er 36 år gammel og skal pludselig forholde sig til, at den fremtid, han havde forestillet sig, ikke længere findes. Han reagerer ved at sætte sig til tastaturet og skrive. Først for sin egen skyld, og senere til den datter, han bliver far til under sit sygdomsforløb.

Kalanithi skriver om døden og om de tanker, man gør sig, når den nærmer sig. Men mest skriver han om livet. Om de ting, som har betydet noget for ham i det liv, han har levet. Om om de ting, som betyder noget nu, hvor det slutter.

Det er – naturligvis – rørende læsning. Der flyder en åre af uselviskhed og stoisk accept gennem bogen, som gør den til mere end en en fortælling om døden. Den er et testamente over et smukt menneske.

Kalanithi døde i marts 2015, før han kunne nå at skrive bogen helt færdig. Det sidste kapitel er skrevet af hans efterladte kone, og det er fyldt af den samme livsgnist som resten af bogen.

Hvis du vil lære intenst at værdsætte livet uden selv at skulle helt ud på kanten af det, så er Paul Kalanithis bog ikke et helt dårligt sted at starte.

Paul Kalanithi, Før jeg forsvinder fra forlaget Lindhardt & Ringhof